Vi søger en stabil og grundig person til at opretholde vores høje hygiejniske standard 5-6 timer hver weekend.
Ansøgning sendes til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Stillingen ønskes besat snarest.
SWIMMIX søger flere nye kollegaer der vil arbejde dedikeret, og være en del af vores team.
Jobbet: Du vil undervise børn og forældre i svømning og arbejde med børn i aldrene fra 2 måneder og op til ca. 6-8 år samt deres forældre. Vores svømmeskole har et unikt koncept med stort fokus på relationer og du vil opleve børn og forældre udvikles sammen da vores kunder bliver hos os gennem mange år. I jobbet indgår også en del rådgivning og service til vores kunder.
Vi har mest at lave når de fleste holder fri, aften og weekend. I dit skema vil der f.eks. være to aftenvagter og enten lørdag eller søndag fast i løbet af sæsonen, og det skal selvfølgelig fungere med din øvrige tilværelse.
Stillingerne er normeret til min. 2 vagter/uge og op til 15h/uge.
Du har gerne en svømmebaggrund, men vigtigst er en naturlig interesse for at lære noget nyt - og lære fra dig. I øvrigt forstår du at succesfulde relationer med andre mennesker starter med interessen for dem! Vores forældre forventer meget af os og det samme gør vi af dig. For os er det vigtigt, at du som instruktør forstår vores svømmeprincipper. Vi uddanner rette person. Din arbejdsplads bliver i SWIMMIX® i Farum.
Ansøgning sendes elektronisk med relevante bilag til
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Stillingen ønskes besat snarest.
SWIMMIX er en privat virksomhed, der arbejder med baby- og børnesvømning. Hos SWIMMIX har vi forsket og arbejdet professionelt med baby- og børnesvømning i de seneste ca. 20 år og vi deler erfaringer med de bedste private svømmevirksomheder i hele verden. Det er grundlaget for vores trin-for-trin programmer rettet mod baby og større børn. Vi kalder det SWIMMIX®Linien, og det er vores kunders garanti for sjov og udviklende baby- og børnesvømmeundervisning. SWIMMIX®Linien står for kvalitet og omtanke ned til mindste detalje.