I bliver automatisk tilmeldt til efterfølgende kursusstart fordi jeres børn følger SWIMMIX®Linien og vil dermed modtage bekræftelse i god tid inden starten. Det står jer selvfølgelig frit for at framelde jer inden den nye kursusstart, hvis I af forskellige årsager ikke kan eller ønsker at fortsætte.
Hvis I har behov for at bytte tid - både før eller efter kursusstart - er I velkommen til at henvende jer til vores On-Deck personale eller kundeservice på tlf. 44995055.
Hvis et hold I ønsker plads på er fyldt, kan I stå på kø til det. Med det samme der er blevet plads til jer den tid I ønsker flyttes I til den nye tid og slettes fra jeres oprindelige plads. Vi har mange på kø til vore kurser, derfor sker dette uden at vi først kontakter jer, for at give så hurtig og god service som muligt. Vi informerer jer selvfølgelig umidelbart om den nye tid.
I beholder jeres plads i kø så længe kurset er i gang. Ønsker I ikke længere at bytte tid er det derfor vigtigt, at I henvender jer til os for at vi kan slette jer fra køen.
Det korte svar er at vi har stor erfaring med dette og at det giver vore familier den bedste service.
Første delbetaling for kursusstart primo august og januar ligger ultimo maj respektive november først og fremmest af hensyn til ferien i juli og december, hvor såvel vores kundeservice som mange af vore svømmere er bortrejst. Vores erfaring viser dog også at betalingsdatoen skal ligge ifm. lønudbetaling og ikke f.eks. midt i måneden.
For at sikre en plads på et kursus skal man minimum have indbetalt første halvdel af kursusafgiften. Da vi følger lovgivningen omkring gentilmeldinger indebærer det at en passiv afmelding også skal behandles som en afmelding, hvilket betyder at når vi udsender bekræftelse og efterfølgende påmindelse skal vi afvente indbetaling og afmelde de der ikke har betalt for at få plads til nogle af de flere hundrede familier vi har på venteliste (hvis betalingsdatoen ligger i ferien oplever vi at mange familier overser at få betalt og dermed ufrivilligt mister deres plads). Denne afventning af indbetalinger tager over 2 uger. Yderligere er der også et stort puslespil med alle oprykninger og familier der flytter til anden dag eller tid.
Dernæst tilmelder vi fra ventlisterne og gentager proceduren her over, hvor efter det er sommerferie. Efter ferien Kan vi lige nå at korrigere de sidste ting og fylde de sidste pladser fra ventelisterne.
I skal ikke gøre noget (andet end blive raske igen ;o) Vi registrerer at I ikke har deltaget og når I er friske igen henvender I jer til jeres instruktør som vil sørge for en gennemgang af det I er gået glip af, på jeres eget hold.
Alle glemte ting leverer vi ind til Farum Svømmehal (Furesø kommune).
Glemt badetøj, badesandaler, shampoo, håndklæder mv. (alt der ikke hører under værdigenstande) bliver lagt i "glemmekasser" i henholdsvis herre- og dameomklædning, i rummet ved klapvognene.
Glemte smykker, ure, nøgler, mobiler mv., altså værdigenstande, bliver opbevaret på kommunens kontor/mødelokale i Farum svømmehal og udleveres ved henvendelse til kommunens kontorpersonale lige indenfor svømmehallens hovedindgang.
Nøglekort til skabene i omklædningsrummet kan købes hos On-Deck i Swimmix for 50kr. Vi tager kun mod bankkort - Ingen kontanter.
