SWIMMIX - leg, lær og svøm

Babysvømning fra 0-2 år

Mor og babysvømmerNår man giver sit barn muligheden for at gå til svømning regelmæssigt gennem hele barndommen, giver man det samtidig nøglen til at lære at svømme tidligt og udvikle en stærk følelse af tryghed, baseret på oplevelserne i vandet.

Går I til babysvømning i SWIMMIX, kan vi tilbyde jer at være to voksne med barnet i vandet. Vi fokuserer på et godt og udviklende samvær, hvor barnet altid spiller en aktiv rolle med mulighed for nysgerrigt at udforske vandet og dets egenskaber.

Intet er overladt til tilfældigheder – vi underviser ud fra vores eget trin-for-trin program. Vores instruktører sørger for at lære dig som forælder, hvordan du bedst muligt støtter dit barn og dets individuelle udvikling i vandet. Vi har også fokus på relationen mellem dig og dit barn, fordi tillid er afgørende for, om barnet har overskud til at lære.